• Business-update: Verdensberømt investor løfter sløret for nyt træk

    ソース: BDK Finans / 15 11 2024 10:16:50   America/New_York

    Kære Berlingske-læser. Det er blevet fredag eftermiddag og tid til en update fra Berlingskes årvågne erhvervsredaktion. Vi giver dig her en overflyvning med eftermiddagens udvalgte historier om økonomi og erhvervsliv. Vi starter hos de andre medier og slutter med tre uundværlige fra os selv. God læselyst! 1# – Bavarian-aktien i »helt absurd« dyk Bavarian-aktien er styrtdykket på ugens sidste børsdag, efter at selskabet fredag morgen offentliggjorde et skuffende regnskab for tredje kvartal. Efter kun 30 minutters handel faldt aktien således med over 17 procent, og der er den stadig at finde klokken 15 fredag eftermiddag. I årets tredje kvartal har vaccineselskabet omsat for 1,36 milliarder kroner. Det er omtrent på niveau med tredje kvartal i 2023 og markant mindre end analytikernes forventninger på omkring 1,6 milliarder kroner. Alligevel virker faldet »helt absurd«, hvis man spørger Laurits Louis-Serup Kjærgaard, partner og porteføljeforvalter i formueforvalteren Investering & Tryghed. Det skriver Børsen. »Det er fair nok, at tredje kvartal ikke er helt så stærkt, som analytikerne havde forventet. Meget af dette års omsætning skubbes til næste år, og hvis man læser flere af analytikerrapporterne, så mener de ikke, at der skal laves estimatændringer efter det her,« siger Kjærgaard til Børsen. Bavarians administrerende direktør, Paul Chaplin, beskriver tredje kvartal som »særdeles tilfredsstillende«. »Vi har arbejdet intensivt på at understøtte indsatsen for at tackle det igangværende mpox-udbrud i Afrika,« oplyser han i en skriftlig kommentar. 2# – DFDS køber tyrkisk virksomhed i stor milliardhandel Det danske rederi DFDS’ opkøb af den tyrkiske transportvirksomhed Ekol Logistics var egentlig aflyst. Nu bliver det alligevel til virkelighed. Det sker dog på nye vilkår. DFDS overtager selskabet gældfrit for 1,8 milliarder kroner frem for 1,9 milliarder kroner. Det skriver DFDS i en selskabsmeddelelse. »DFDS' køb af Ekols internationale transportnetværk styrker i høj grad vores evne til at drive en pålidelig og effektiv transportinfrastruktur, der understøtter Tyrkiets fortsatte vækst som produktionshub,« lyder det fra Torben Carlsen, topchef i DFDS, i meddelelsen. I april i år blev Ekol Logistics meldt solgt til DFDS, men i november meddelte sidstnævnte, at man havde trukket sig. Det skete ifølge DFDS, fordi Ekol Logistics ikke havde levet op til en række betingelser, som handlen var betinget af. Kort efter gik tyrkiske Ekol i rette med DFDS om den forklaring. Ekol Logistics transporterer varer mellem Tyrkiet og Europa. Selskabet har kontorer og faciliteter i ti lande i Europa. 3# – Verdensberømt investor satser på pizzaer Den verdensberømte investor Warren Buffetts selskab Berkshire Hathaway har købt en stor mængde aktier i Domino’s Pizza i løbet af tredje kvartal. I alt er der tale om opkøb af 1,3 milliarder aktier i den globale pizzakæde. Det giver Berkshire Hathaway en ejerandel på 3,6 procent med en markedsværdi på lidt over en halv milliard dollar. Det skriver Bloomberg. Derudover har Buffetts selskab købt en aktiepost på omkring en procent i Pool Corp, der forhandler pooludstyr. Til gengæld er de fleste af aktierne i kosmetikforhandleren Ulta Beauty blevet solgt, ligesom selskabet har solgt ud af aktieposterne i Apple og Bank of America. Tre uundværlige fra Berlingske Business 1# – Vestager giver Facebook en sidste milliardbøde Meta-koncernen har ulovligt brugt data fra Facebook Marketplace til at sælge brugerne annoncer. Det udløser en kæmpe bøde, inden den danske konkurrencekommissær snart fratræder. Facebooks trængsler er dog ikke slut. Læs hele historien her. 2# – Trumps sundhedsminister har angrebet Novo Nordisk hårdt Robert F. Kennedy er kendt som vaccineskeptiker og har kritiseret den danske medicinalgigant, hvis største marked er USA, voldsomt. Læs hele historien her. 3# – Nationalbankdirektør: Brexit har svækket Storbritanniens økonomi Den britiske økonomi lider under Brexit, og chefen for Bank of England opfordrer nu den britiske regering til at »genopbygge relationerne« til EU. Læs hele historien her. https://www.berlingske.dk/business/business-update-verdensberoemt-investor-loefter-sloeret-for-nyt-traek
シェアする